Jobsøgning ved siden af fuldtidsjob: 6 greb, der frigør tid

Skal du sende en ansøgning i morgen — og har du allerede brugt hele dagen på det job, du har nu? Jobsøgning ved siden af fuldtidsjob er først og fremmest et spørgsmål om tid. De relevante opslag dukker op midt i en travl uge, og når du endelig sætter dig ned om aftenen, er hovedet tomt. Løsningen er sjældent at finde flere timer i døgnet. Den ligger i at bruge de timer, du faktisk har, på en måde, der ikke kræver, at du er frisk og kreativ hver gang.

Herunder er seks greb, der frigør tid uden at gøre dine ansøgninger ringere. De handler om struktur, genbrug og udvælgelse — ikke om at skrive hurtigere.

Hvor timerne typisk forsvinder

Før du lægger en plan, er det værd at se på, hvad tiden går til. For de fleste er det de samme fire ting, der æder aftenerne:

• Søgning uden mål: du scroller gennem opslag i tyve minutter uden at gemme eller sende noget.
• Blank side hver gang: hver ansøgning skrives fra bunden, selvom halvdelen af indholdet går igen.
• Venten på det rigtige tidspunkt: opgaven udskydes, til du har to sammenhængende timer, som aldrig kommer.
• Ansøgninger i blinde: du søger stillinger, du ikke selv tror på, fordi det føles som fremdrift.

Grebene nedenfor tager fat om netop de fire ting.

1. Giv jobsøgningen faste blokke i kalenderen

En opgave uden tidspunkt taber til alt andet. Læg to til tre faste blokke ind i ugen, og giv hver blok præcis ét formål. En blok på 30-45 minutter med en klar opgave rækker længere end en hel søndag, hvor du skal finde ud af, hvor du slap.

• Blok 1: gennemgå nye opslag, og gem de relevante — uden at skrive en eneste linje.
• Blok 2: skriv én ansøgning helt færdig, og send den.
• Blok 3: opdater cv, din log og eventuelle profiltekster på de portaler, du bruger.
• Placér blokkene der, hvor du normalt har overskud. For nogle er det en halv time før arbejde, for andre onsdag aften.

2. Byg en tekstbank, du kan genbruge

Det meste af skrivetiden går med at komme i gang. Byg derfor en samling af afsnit, du kan hente frem og tilpasse, i stedet for at formulere det samme på ny hver gang. Saml dem i ét dokument, du altid kan finde.

• To-tre versioner af din indledning, rettet mod forskellige typer stillinger.
• Fem til otte korte eksempler på opgaver, du har løst, med det konkrete resultat nævnt.
• En beskrivelse af din faglige profil på tre-fire linjer.
• En kort, fremadrettet forklaring på, hvorfor du søger videre.
• Faste afsnit om uddannelse, kurser og it-kendskab.

Tekstbanken erstatter ikke tilpasningen til den enkelte stilling. Den fjerner bare det kvarter, du ellers bruger på at genopfinde formuleringer, du allerede har fundet én gang.

3. Sortér hårdere, før du begynder at skrive

Den største tidsrøver, når man søger ved siden af et fuldtidsjob, er ansøgninger til stillinger, man ikke rigtig vil have. Stil derfor et par faste spørgsmål til hvert opslag, før du åbner et tomt dokument:

• Passer transporttid og arbejdstider ind i din hverdag — også på en dårlig dag?
• Rammer du de væsentligste krav, eller mangler du flere af de centrale ting?
• Kan du skrive tre sætninger om, hvorfor netop denne stilling giver mening for dig?
• Ligger lønniveauet realistisk i forhold til dine forventninger? Brug den relevante kollektive overenskomst, din fagforening eller statistik fra Danmarks Statistik som pejlemærke, hvis opslaget ikke oplyser noget.

Kan du ikke svare på de tre første, så luk opslaget. Det er ikke opgivelse, det er prioritering.

Kort forklaret

Fire gennemarbejdede ansøgninger på en måned tager mindre tid end tolv halvfærdige — og de er langt lettere at følge op på. Skær ned på antallet af opslag, ikke på kvaliteten af det, du sender.

4. Brug de små huller til det lette arbejde

Ikke alle opgaver kræver koncentration. Del arbejdet op i tungt og let, og læg det lette i de huller, du alligevel har: i toget, i frokostpausen eller mens aftensmaden står på komfuret.

• Læs nye opslag igennem, og gem dem, du vil arbejde videre med.
• Notér tre stikord om, hvorfor opslaget er interessant, mens det står klart for dig.
• Læs om arbejdspladsen på dens egen hjemmeside og i offentligt tilgængeligt materiale.
• Forbered spørgsmål, du gerne vil stille til en eventuel samtale.
• Opdater din log over sendte ansøgninger.

Brug dit eget udstyr til det — ikke arbejdstelefonen eller arbejdscomputeren.

5. Saml al administration ét sted

Når der er gået tre uger, og telefonen ringer, skal du kunne huske, hvad du skrev. Et enkelt regneark eller dokument er nok. Hold de samme kolonner hver gang:

• Stilling og arbejdsplads.
• Dato for afsendelse og eventuel ansøgningsfrist.
• Hvor du fandt opslaget.
• Kontaktperson, hvis en sådan er oplyst.
• Hvilken version af ansøgning og cv du sendte.
• Status og dato for din næste opfølgning.

Loggen sparer dig for dobbeltarbejde, gør opfølgning til en femminuttersopgave og giver dig et samlet overblik, når du skal vurdere, om din strategi virker.

Pro-tip: Gem hver ansøgning som en fil med dato og arbejdsplads i filnavnet. Så kan du finde den præcise tekst frem på under et minut, hvis du bliver ringet op på et tidspunkt, hvor du ikke havde regnet med det.

6. Planlæg samtaler, så de ikke vælter arbejdsugen

Samtaler ligger næsten altid i din nuværende arbejdstid. Det kan du ikke lave om på, men du kan gøre det mindre besværligt:

• Spørg, om samtalen kan lægges tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen.
• Brug afspadsering, ferie eller en fridag frem for at forsøge at liste dig væk midt på dagen.
• Saml flere samtaler på samme dag, hvis det kan lade sig gøre.
• Læg forberedelsen aftenen før, så du ikke skal bruge morgenen på den.
• Regn transporttid og lidt luft med, så du ikke ankommer forpustet.
• Skal samtalen holdes over video, så find et sted, hvor du kan tale uforstyrret — ikke på din nuværende arbejdsplads.

Du er ikke forpligtet til at forklare din leder, hvad du skal bruge en fridag til.

Mens du stadig er ansat

Diskretion sparer dig også for tid, fordi du undgår at skulle rydde op bagefter. Et par enkle vaner rækker langt:

• Brug privat mail, privat telefonnummer og eget udstyr til al korrespondance.
• Søg og skriv i din fritid, ikke i arbejdstiden.
• Overvej nøje, hvem på arbejdspladsen du fortæller det til.
• Spørg altid dine referencer om lov, før du oplyser deres navne.
• Læs din kontrakt igennem for opsigelsesvarsel og eventuelle klausuler, før du siger ja til noget.

Er du i tvivl om, hvad der står i din kontrakt, eller hvad du må, kan din fagforening eller din tillidsrepræsentant læse den igennem sammen med dig.

Kort opsamling

• Læg faste, korte blokke i kalenderen med ét formål hver.
• Byg en tekstbank, så du aldrig starter på en blank side.
• Sortér opslagene hårdt, før du bruger tid på at skrive.
• Placér det lette arbejde i de huller, du alligevel har.
• Hold styr på alt i én log med de samme faste kolonner.
• Planlæg samtaler og fridage i god tid, så arbejdsugen holder.

Ingen af grebene giver dig en garanti for et nyt job — det kan ingen metode. Men de gør processen til noget, du kan holde til over flere måneder, og det er som regel dér, forskellen ligger. Oplever du undervejs konflikt, opsigelse, sygdom eller forskelsbehandling på din nuværende arbejdsplads, så tag fat i din fagforening, din tillidsrepræsentant eller en advokat, før du handler. Det er en helt anden slags sag end jobsøgning, og den bør du ikke stå alene med.