Nyuddannet og ledig: 7 greb når juniorjobbene er få

Du har afleveret det sidste projekt, fået dit eksamensbevis og sendt de første ansøgninger af sted. Nu kommer afslagene, og nogle gange kommer der slet ikke noget svar. Er du nyuddannet og ledig, kan det føles, som om alle stillinger kræver et par års erfaring, og som om de egentlige juniorstillinger er svære at finde. Det er en almindelig oplevelse, og den siger intet om, hvad du er værd. Men den kan være et tegn på, at din strategi skal justeres.

Her får du syv konkrete greb, du kan bruge, når der er langt mellem de opslag, der henvender sig til nyuddannede. Ingen af dem er en genvej til et job, men tilsammen kan de give dig bedre muligheder og mere overblik over din jobsøgning.

1. Indsnævr feltet, før du søger bredt

Mange nyuddannede søger alt, hvad der bare minder om deres uddannelse, i håb om at noget rammer. Det er forståeligt, men det fører ofte til generiske ansøgninger, der ikke skiller sig ud. Brug hellere en eftermiddag på at indkredse to-tre jobområder, du vil gå efter. Disse spørgsmål kan hjælpe dig på vej:

• Hvilke fag, projekter eller opgaver på uddannelsen gav dig mest energi?
• Hvilke brancher har brug for netop dine kompetencer, også brancher, du ikke umiddelbart har tænkt på?
• Hvilke stillingsbetegnelser dukker op, når du søger på dine kompetencer i stedet for på din uddannelsestitel?
• Hvor langt vil du pendle, og er du åben for at flytte til en anden landsdel?

2. Læs kravet om erfaring med andre øjne

Et stillingsopslag er ofte en ønskeliste snarere end en tjekliste. Opfylder du en stor del af kravene og kan forklare, hvordan du vil lukke resten af hullet, kan det sagtens være værd at søge. Husk også, at erfaring er mere end fuldtidsjob. Studiejob, praktik, projektsamarbejder med arbejdspladser, frivilligt arbejde, foreningsarbejde og dit speciale eller bachelorprojekt tæller alle med, hvis du beskriver dem konkret.

Pro-tip: Lav en erfaringsbank: et dokument, hvor du for hver erfaring skriver situationen, hvad du konkret gjorde, og hvad det førte til. Så har du hurtigt det rigtige eksempel ved hånden, når du skriver en ansøgning eller skal forberede dig til en samtale.

3. Find jobbene, før de bliver slået op

En del stillinger bliver besat, uden at de nogensinde bliver annonceret, eller lederen har allerede nogle kandidater i tankerne, når opslaget bliver offentliggjort. Derfor er det en god idé at bruge en del af din tid på at tale med folk i de brancher, du er interesseret i. Det handler ikke om at bede om et job, men om at blive klogere og blive husket.

Små skridt, der gør netværket brugbart

• Skriv ned, hvem du allerede kender: undervisere, vejledere, kolleger fra studiejob og tidligere medstuderende, der er kommet i job.
• Bed om en kort snak om branchen og arbejdet, ikke om en stilling.
• Send en kort tak bagefter, og giv besked, hvis du følger et af deres råd.
• Deltag i faglige arrangementer, fx gennem din fagforening, dit uddannelsessted eller en alumneforening.

Start samtalen

Hej [navn]. Jeg er netop blevet færdig som [uddannelse] og er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde med [område]. Har du tid til en snak på et kvarters tid inden for de næste par uger? Jeg vil gerne høre, hvad du selv ville gøre, hvis du stod i min situation i dag.

4. Skriv uopfordrede ansøgninger, der er til at læse

En uopfordret ansøgning kan åbne en dør, men kun hvis modtageren hurtigt kan se, hvad du kan bidrage med. Hold den kort, og gør den konkret:

• Find den rette modtager, typisk den leder, der står for det område, du gerne vil arbejde i.
• Ring eventuelt først, og spørg, om de er åbne for at høre fra dig.
• Forklar i de første linjer, hvorfor du skriver netop til dem.
• Giv et eller to eksempler på opgaver, du kunne løse, med udgangspunkt i din erfaringsbank.
• Følg høfligt op efter en uges tid, hvis du ikke har hørt noget.

5. Tænk i trædesten frem for den perfekte første stilling

Når juniorstillingerne er få, kan det betale sig at se bredere på, hvad et første job kan være. Det kan fx være en tidsbegrænset stilling, et barselsvikariat, en projektansættelse, et job i en tilstødende funktion eller en stilling på en mindre arbejdsplads, hvor du hurtigt får ansvar. Tal også med din a-kasse og dit jobcenter om, hvilke muligheder der gælder for dig, fx virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Stil dig selv to spørgsmål, før du siger ja: Hvad lærer jeg her? Og peger det i retning af, hvor jeg gerne vil hen? Er du i tvivl om, hvorvidt lønnen er rimelig, kan du bruge den relevante overenskomst, din fagforening eller lønstatistik fra Danmarks Statistik som pejlemærke.

6. Giv dine dage en fast rytme

Ledighed uden struktur kan hurtigt tære på motivationen. Mange har gavn af at behandle jobsøgningen som et projekt med faste arbejdstider og en plan for ugen. En uge kan fx se således ud:

• Mandag: Research af arbejdspladser og nye opslag.
• Tirsdag og onsdag: Målrettede ansøgninger, både opfordrede og uopfordrede.
• Torsdag: Netværk, møder og opfølgning på samtaler.
• Fredag: Evaluering af ugen og noget, der holder dig fagligt skarp, fx et kursus, et eget projekt eller frivilligt arbejde.

Hold et enkelt overblik i et regneark med arbejdsplads, stilling, dato, status og næste skridt. Så kan du se, hvad der virker, og hvornår du skal følge op. Kommer du til samtale uden at få jobbet, kan du høfligt bede om en kort tilbagemelding. Afslag er sjældent personlige, men gode tilbagemeldinger kan give dig noget konkret at arbejde videre med.

7. Brug den hjælp, du allerede har adgang til

Som medlem af en a-kasse og en fagforening har du ofte adgang til CV-tjek, karrierevejledning, kurser i jobsøgning og arrangementer for nyuddannede. Udbuddet varierer, så spørg ind til, hvad der findes hos dine. Mange uddannelsessteder tilbyder også vejledning til dimittender i en periode efter endt uddannelse. Sørg samtidig for, at du kender dine pligter som ledig, så du ikke kommer i klemme med reglerne undervejs.

Kort fortalt

• Vælg to-tre jobområder, og målret dine ansøgninger.
• Søg også stillinger, hvor du ikke opfylder alle krav, og vis din erfaring bredt.
• Brug tid på samtaler med folk i branchen, før der er et opslag.
• Skriv korte, konkrete uopfordrede ansøgninger.
• Se første job som en trædesten, og brug overenskomst og fagforening som pejlemærke for løn.
• Giv ugen en fast struktur, og hold styr på dine ansøgninger.
• Udnyt de tilbud, som din a-kasse, din fagforening og dit uddannelsessted har.

Det kan tage tid at lande det første job, især når der er færre juniorstillinger at søge. Opstår der undervejs uenighed om fx en ansættelseskontrakt, prøvetid eller løn, eller oplever du forskelsbehandling i en rekrutteringsproces, så kontakt din fagforening eller en advokat, før du skriver under eller foretager dig videre.